mandag den 8. december 2008

Referat af møde for elevrådsrepræsentanter den 3. december 2008

Tilstede var: Nicklas og Jonas, Kirstinedal, Isabella og Frederikke, Alkestrup, Oliver, Borup, Peter, Herfølge, Mikkel og Jan, Asgård, Nicolaj og Steven, Skovbo, Claus og Mathies, Gørslev

Evaluering af madordning:
Charlotte Petersen, Årstidens Køkken og Årstidens Skolemad, evaluerede madordningen og opfordrede samtidig de lokale elevråd til at invitere hende på besøg for en diskussion af ordningen.

Afstemning om fodboldturnering:
Hastrupskolens tilpassede forslag blev godkendt:

Alle 3.-6. klasser i Køge Kommune inviteres til fodboldturnering på Herfølge Stadion den 5. og 6. september.
Alle kampe spilles som 7-mands fodbold, bortset fra drenge på 5. og 6. klassetrin, som spiller 11-mands fodbold.
Hver skole må stille med et hold i hver af de 8 rækker.
Alle kampe spilles i pulje, så hver skole er garanteret min. 3 kampe.
Der er præmie til nr. 1 og 2 i hver række.

Forslag til aktiviteter i FIK
Det blev besluttet at arbejde videre med en del af forslagene fra Peter og Kirsten:

Særlige favorable tilbud gennem Fælleselevrådet, Kirsten Vej og Peter, Herfølge, arbejder videre med at skabe kontakter.
Konkurrencer, Nicolaj og Steven fra Asgårdskolen samt Mikkel og Jan fra Asgård arbejder videre med logokonkurrence og diverse sms-konkurrencer (i samarbejde med PUC).
Forfatter- eller fortællerbesøg.
Den demokratiske proces – et projekt for fælleselevrådet – Malene, PUC arbejder videre med denne del.
Et internatophold med henblik på indblik i andre skolesystemer. (venskabsbyerne) – Kirsten Vej søger og tager forslaget op næste gang vi mødes.


Evaluering af FIK
Der er enighed om at den nuværende form med 3-4 møder, hvor alle elevråd er repræsenteret, er den bedste løsning. Herudover fungerer 4 kontaktpersoner (2+2 suppleanter i forhold til Skoleråd mm). Peter og Mathies er primære kontaktpersoner.

tirsdag den 21. oktober 2008

Referat af møde i Fælleselevrådet på PUC 24.9.08


Til stede var:

Camilla Vingaard og Jonas Glistrup, Kirstinedalskolen
Mathies Rasmussen og Claus H. Hansen, Gørslev Skole
Emil Andersen, Fie C M Jensen og Laura A Nielsen, Vemmedrupskolen
Cecilie L Fønss, Søndre Skole
Peter Christensen, Herfølge Skole
Referent: Malene Erkmann, PUC

Præsentation af repræsentanterne
Præsentation af kommunale projekter på PUC:

  •          Børn og Unge-politik
  •          Folkeskolesamling 2008
  •          Børnekonference 2009

} De valgte medlemmer af FIKs bestyrelse vil blive indkaldt direkte til interview i forbindelse med udarbejdelse af Børn og Unge-politik. FIKs bestyrelse samt andre interesserede inviteres til at deltage i Folkeskolesamlingen 2008 lørdag den 15. november og podcaste oplevelserne videre til de øvrige elever i kommunen. 8 repræsentanter fra hver skole inviteres i foråret til at diskutere det gode børneliv i Køge Kommune.

Gruppedrøftelser med udgangspunkt i spørgsmålene:

  •          Hvad er elevindflydelse?
  •          Hvad er elevrådets vigtigste opgaver?
  •          Hvad er FIKs vigtigste opgaver?

På baggrund af denne drøftelse arbejdede vi videre med opgaverne:

·        Fælles aktiviteter i kommunen
Lokale aktiviteter i de lokale elevråd: at blive hørt (bl..a omkring regler), lokaler og indflydelse på undervisningen

Som afslutning blev det diskuteret, hvordan elevrådene på tværs af kommunen bedst får glæde af hinanden. Hvilke aktiviteter er interessante, hvordan kan vi kommunikere mm.

} Det besluttedes at der oprettes en blog i stedet for den nuværende hjemmeside, så eleverne lettere selv kan bidrage. PUC vil sørge for at dette sker. Der var samtidig enighed om, at det var vanskeligt at se, hvad FIK kunne bidrage med, udover fodboldturneringer, rundboldturneringer mv. Man følte ikke et umiddelbart behov for et fælles kommunalt organ som FIK. Tilgengæld følte man generelt, at man havde for lidt indflydelse på skolens hverdag og gerne ville inddrages mere i udvikling af fx regler, skolens fysiske udformning og undervisningens udformning. Det bør derfor primært være dette abejde i de lokale elevråd, der bør styrkes.

Endelig blev 4 medlemmer til FIKs bestyrelse valgt:
Peter Christensen, Herfølge Skole
Laura A Nielsen, Vemmedrupskolen
Fie C M Jensen, Vemmedrupskolen
Mathies Rasmussen, Gørslev skole

} De 4 medlemmer indkaldes snarest til et konstituerende møde.